Et samarbejde er nu blevet til en sammenlægning med base i Herlev

Dansk Revision i Holbæk, som også omfatter Dansk Revision i Odsherred, er fra årsskiftet blevet til endnu et revisionskontor, denne gang i hovedstadsområdet. Det nye kontor ligger i Herlev og har to erfarne revisionsfolk med som drivkraft.  Kim Pilegaard Melin er statsautoriseret revisor og er i forbindelse med udvidelsen indtrådt som partner i Dansk Revision i Holbæk. Han har i en lang årrække arbejdet med nogle af landets store virksomheder gennem sin tid hos KPMG og Ernest & Young. Kim Pilegaard Melin har frem til sammenlægningen været selvstændig revisor og arbejdet med dansk erhvervslivs grundstof, SMV’erne ( små og mellemstore virksomheder ), som i øvrigt er hans favoritmålgruppe. Kim Pilegaard Melin stammer fra Holbæk-området og har i sine tidlige revisordage været ansat hos flere Holbæk-revisorer og kender derfor områdets DNA ganske godt. Kim Melin er 42 år, gift og bosat i Herlev.

Revisor Henrik Lerfeldt er den anden af de to revisorer som fremover skal drive Herlev-kontoret. Henrik Lerfeldt er 52 år og har i en lang årrække været selvstændig revisor med udgangspunkt i Grevinge. Størstedelen af hans kunder kommer dog fra øst for Roskilde og derfor passer den nye beliggenhed i Herlev som fod i hose. Privat er han fortsat bosiddende i Grevinge.
Henrik Lerfeldt har, lige som sin nye partner i Herlev, stor erfaring med de mindre og mellemstore virksomheder, en kundegruppe som man forventer fremover vil være en stor del af porteføljen i det københavnske.

På kontoret i Herlev er desuden ansat assistenterne Sanne Quist og Bente Meintz.


Billedtekst :

Nye revisorer og partnere samlet ved Holbæk kontoret : Fra venstre Henrik Lerfeldt, Henrik Brusgaard, Kim Melin, Gert Jensen og Birgitte Løvenhorst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *